Maler i Roskilde og omegn med fokus på kvalitet og kundepleje

Står du med en opgave, der kræver en dygtig maler? Så kontakt Malermester R. Jacobsen!

I 2015 startede mester Rasmus Jacobsen malerfirmaet R. Jacobsen med 15 års erfaring med maler arbejde og kvalitetskontrol i bagagen.

Vi siger selv, at vi er unge med gammel erfaring. Tillid, grundighed og kundepleje bliver aldrig umoderne og er omdrejnings punkterne for vores maler firma.

Vi er to medarbejdere, mester selv og en lærling. Og vi udfører med glæde og faglig stolthed alt fra top til tå og gulv til loft inden for maler arbejde. Og vi maler ikke kun – skal du have slebet, lakeret eller ludbehandlet dine gulve, kan vi også her levere et gedigent stykke håndværk.
Og uanset hvad vi maler eller i øvrigt arbejder med, bruger vi naturligvis miljøgodkendte og svanemærkede produkter.

Som maler kan man altid lære mere

At være maler betyder også, at man orienterer sig om de trends, der er oppe i tiden og om den udvikling, der i det hele taget er på boligområdet. Derfor møder du her en maler, der hele tiden udvikler sig og tager kurser for at lære nyt.

Vi har bl.a. taget ekstra uddannelse i at spotte og arbejde med skimmelsvamp, ligesom mester Rasmus Jacobsen selv er certificeret til at arbejde med epoxybelægning – en belægning, der er meget oppe i tiden.

En maler der ser en opgave som en aftale

At være en dygtig maler, der kan sit kram, er en forudsætning for at levere et godt stykke maler arbejde. Men god kvalitet går hånd i hånd med god kundepleje, og derfor starter alle opgaver hos os med planlægning og en god dialog. Vi opfatter en opgave som en aftale, og du kan som kunde forvente at få en tidsplan, og at den bliver overholdt. Hvis vi mangler hænder til at løse en større opgave, har vi aftaler med dygtige samarbejdspartnere, hvis kvalitet vi til enhver tid kan stå inde for.

Når malingen er tør, gulvet er lagt, væggene spartlet, og projektet færdigt, gennemgår vi alt arbejdet med dig som kunde – og først når dine behov og spørgsmål er besvaret, er arbejdet færdigt. Vi vil jo gerne kunne komme igen, næste gang du skal bruge en dygtig maler.

Din kundetilfredshed er det, vi lever af – og vi gør alt vores arbejde så godt, at det skal kunne leve op til både dine forventninger, og at ”mester vil se på det i sit eget hjem”.

Kontakt din maler i dag

Hver dag kører vi i Roskilde og omegn, men kører gerne både på hele Sjælland og er landsdækkende, hvis opgaven kræver det. Kontakt os enten via formularen her på siden, eller ring til os på telefon 27 11 61 14 – måske står vi lige og maler et sted, så læg gerne en besked, og vi vender tilbage.

Vi har mere end 15 års erfaring i malerarbejde